Koncert med Blood Sweat Drum+Bass

Jeg arbejder på højtryk for at færdiggøre musikken til koncerterne med Blood Sweat Drum+Bass i marts.

Koncerterne er en kunstnerisk fortolkning af tegneserien Pigen fra Shanghai, som udkommer som interaktiv tegneserie til folkeskolens ældste klasser i 2017/2018. I samarbejde med digital scenograf Laura Rathschau har jeg skabt et univers der bringer os tilbage til 1920´ernes Shanghai, hvor jazz var det allermest hippe og moderne.

Ved koncerten præsenteres moderne jazz anno 2016 i samspil med originale kildefotos fra Shanghai i perioden, bigbandmusik og kunstneriske fortolkninger af historien. Musikken optages og skal bruges som underlægning til tegneserien.

Koncerterne afholdes i Musikhuset Aarhus, Lille Sal, 11. og 12. marts.

Læs mere her:

http://www.aarhundredetsfestival.dk/program/loerdag-12-3/shanghai-the-never-ending-big-band-experience-1611-442.aspx